Preview Mode Links will not work in preview mode

Badminton Danmark Podcast


Feb 4, 2021

Sæsonfinalerne sluttede af med dansk herresinglesucces og i dag tager vi en status på de seneste uger i Thailand sammen med cheflandstræner Kenneth Jonassen.

I weekenden var der for første gang nogensinde en ren dansk herresinglefinale ved Sæsonfinalerne, da Viktor Axelsen og Anders Antonsen skulle kæmpe om titlen. Nu er alle de danske spillere og trænere igen hjemme i Danmark, og det er blevet tid til at tage en status på de seneste tre turneringer fra Thailand.

Vi ringede i går til cheflandstræner Kenneth Jonassen, der igen er tilbage i Danmark efter næsten en måned på tur i Bangkok. I dag forsøger vi at tage en status på de danske resultater ved først og fremmest sæsonfinalerne, men også generelt for hele januar måned. Så ser vi også frem mod hvad der venter de danske landsholdsspillere i den kommende periode.

Tak til alle jer, der lytter med i dagens podcast – det sætter vi pris på! Det er på grund af jer, vi kan blive ved med at lave den her podcast om verdens fedeste sport.