Preview Mode Links will not work in preview mode

Badminton Danmark Podcast


May 20, 2021

Badmintonsporten står muligvis over for en stor og markant regelændring. I weekenden afgøres det nemlig i BWF om det nuværende pointsystem skal udskiftes. Det ser vi nærmere på i dagens podcast!

Store ændringer i badmintonsporten er muligvis på vej. På lørdag den 22. maj skal alle BWF-medlemmer, herunder Badminton Danmark, tage stilling til, om tællesystemet i badminton skal laves om. Det nye system vil bestå af 11-points sæt, hvor man skal spille bedst ud af fem sæt. Nu spiller man med det velkendte 21 points sæt, hvor der spilles bedst ud af tre sæt. Men hvorfor skal reglerne ændres, og hvilken betydning har de nye regler for sporten? Det undersøger vi i dagens udgave af Badminton Danmark Podcast. Først får vi besøg af Badminton Danmarks Elite- og Sportschef, Jens Meibom, der vil fortælle, hvorfor Badminton Danmark vil stemme ja til det nye pointsystem. Senere kommer landsholdsspiller Hans Kristian Vittinghus, som vil komme med hans holdning til det nye mulige pointsystem. Til sidst, der vi får vi fornemt besøg af TV 2 Sports badmintonkommentator Dennis Bostrup, der vil komme med hans holdning på det nye regelsystem i et medieperspektiv. Så vi har linet godt op til dagens episode.

KÆMPE tak til alle jer, der lytter med – det betyder vi kan blive ved med at lave den her podcast om verdens fedeste sport. Men vi skal stadig sprede budskabet, så del meget gerne dagens udsendelse med alle I kender, og giv os meget gerne en anmeldelse i iTunes med en masse dejlige stjerner!